Dette er museet hvor Michelangelos originale David-statue er opbevaret. En statue som, stadig den dag i dag, er anset for at være en af de smukkeste, der nogensinde er blevet udført. David er omgivet af andre marmorskulpturer af denne fascinerende kunstner: Sankt Mathæus, De 4 Slaver og Pietà Palestrina, og tilsammen udgør de den største samling af Michelangelos værker i hele verden.
Ud over at stå ansigt til ansigt med renæssancens kendteste billedhuggers mesterværker vil du også, igennem dem, træde ind i hans verden, opdage hans tanker og se, hvordan de påvirkede hans arbejdsmetoder.
Museet har også en vigtig samling af malerier, udført af florentinske kunstnere mellem 12- og 1500-tallene, og en lille gemt juvel, Musikinstrumentmuseet, hvor Firenzes regerende familiers samlinger er opbevarede, og hvor du kan beundre den eneste Stradivarius i verden, som er blevet overleveret til vores tid fuldstændig i dens oprindelige tilstand.
1800-tals salen fortæller om den tid, hvor det der er museet i dag, var sæde for Firenzes Kunstakademi. Salen er fyldt med originale gipsmodeller, udført af billedhuggeren Lorenzo Bartolini, som underviste på Kunstakademiet. Marmorskulpturerne,som han udhuggede efter disse modeller, er i dag opbevaret i nogle af verdens kendteste museer.
N.B. Accademia-museet er et af Firenzes mest besøgte museer, og det er derfor varmt anbefalet, at du bestiller billetter i god tid før dit besøg.
